onsdag den 28. februar 2018

Som udgangspunkt er det lovligt at citere og ulovligt at plagiere

Ja, det er lovligt at citere fra andres tekster

Ja, det er lovligt at citere fra andres tekster og det kan man gøre uden at få tilladelse af forfatteren af citatet, dog kun hvis artiklen eller det du citerer fra er offentliggjort på lovlig vis.
Man må ikke ændre i ophavsmandens tekst som man citerer fra. Det er ok at referere fra andres artikler med mere, hvis du blot giver en meget overordnet sammenfatning af indholdet, hvis du bliver meget detaljeret, kan du komme i strid med god skik og dermed loven.
Vedrørende det sociale medie Pineterest, dér skal du være meget opmærksom på at ophavsretten også gælder ved brug af andres billeder, det skal man også have lov til.
Det er ikke god skik at citere en hel artikel så er det ikke længere et citat men hele indholdet der lånes og så gælder der andre regler, det er heller ikke godt at kopiere hele tekster der ligger på nettet og lade det være genganger på sin egen hjemmeside – det kan hverken den retsmæssige ejer af teksten, eller Google lide, samtidig med at det er ganske uprofessionelt og utroværdigt.
Vi bliver alle inspireret af hinanden på kryds og tværs, det kan slet ikke undgåes og du kan høre en lækker formulering her og en spændende vinkel der som du så har liggende i baghovedet til det kommer ud til et indlæg som er dit eget, men med baggrund i noget du har set eller hørt – sådan er livet.
Men vælger du at kopiere andres tekster og bruge dem som din egen og uden at skrive hvor du har teksten fra, udover utroværdigheden så er det absolut no-go og du fremstår meget svagt i din branding af dig selv, særligt hvis det i sammenhæng med dit firma eller dit produkt – så gør dig selv den store tjeneste at skrive dine egne tekster eller køb dig til dem, så det ærligt og redeligt er dine tekster.
Google kan også finde på at straffe dig, ved at putte dig bagerst i søgemaskinen, for der er vel ingen grund til at du kommer på de første sider, hvis der er en anden der har samme indhold på sin side og som kom først med det – vel?
Når man benytter sig af uddrag fra en andens tekst eller blot citater derfra, så skal man huske at nævne personen ved fulde navn og evt. være rigtig prof og flink og linke til deres side. Ofte ved citater som der er gået igennem mange tider og mennesker, så ved man efterhånden ikke hvem der er forfatteren til dette, så er det ok f.eks. at skrive ukendt.
Som hovedregel må du citere mere fra avisartikler end fra skønlitterære værker og derimellem ligger videnskabelige værker. Du skal altid være opmærksom på om det er et værk som har ophavsretligt beskyttede tekster, for dér skal du altid have tilladelse fra forfatteren/ophavsmanden, som udgangspunkt har reklamer altid ophavsret. Jeg synes selv at det er et meget svært felt at bevæge sig indenfor.

Er du i tvivl, så lad være.

Du kan læse mere her omkring reglerne for god citatskik og plagiat. En vejledning fra Kulturministeriet.
”Når nu nogen har skrevet noget smukt, klogt, lækkert, sjovt eller fornøjeligt, hvorfor så ikke lade så mange som muligt få glæde af disse sprogblomster – men husk at anerkende det ved at skrive forfatterens navn”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar